Clair obscur - spotlight effekt

Mine kreative evner bliver virkelig sat på prøve, igen i dag fik vi en visuel opgave. Opgaven lød på, at vi modsat sidste gang, skulle tegne et objekt med lyset i fokus. Sidst arbejdede vi jo med skygger. For at få forståelse for denne spotlight effekt, skulle det self. gøres i mørke. Clair obscur, beskriver denne måde at tegne på, det betyder at objektet får en spotlight effekt. Altså at objektet lyser op. Da vi har en ekstern lyskilde, at lyset er udenfor billedet, giver det denne spotlight effekt. Billedet jeg har taget efterfølgende, er dog ikke med en ekstern lyskilde, da stearinlyset er med på billedet. Vi tegnede på sort kadus, med hvidt oliekridt.

Skygger

Så blev vi sat til, at tegne et stykke krøllet papir.

Udfordringen ved sådan en tegning, er

skyggerne. Som i nok nu kan regne ud, arbejder vi med skygger. Her i tegningen, er der to slags skygger, som ovenikøbet også er skrevet på. Den første form for skygge er egen-skyggen, som er den skygge selve motivet indeholder. F.eks. når man maler ansigter, indeholder ansigtet egen-skygge, da næsen stikker længere ud end munden, er motivet oftest lidt mørkere herimellem. Den anden skygge der kan ses er slagskyggen, hvilket er den skygge vi kender bedst. Slagskyggen er skyggen der falder bag objektet, afhængig af hvor lyset kommer fra.

 

Perspektivtegning

Ja, så har jeg forsøgt, at tegne en af gangene på skolen. (undskyld, hvis den er lidt utydelig)
Jeg starter med, at tegne horisontallinjen (den vandrette linje igennem hele billedet), herefter bliver endevæggen tegnet (firkanten, næsten centralt placeret i billedet), og så orthogonalerne (stregerne fra centrum i endevæggen, der går ud gennem hvert hjørne) og så er der blevet tilføjet døre og billeder.

Her ses tydeligt, at det ikke er her mine talenter er ;)

Repoussoir-effekten

Foto: Lærke Laura Simonsen, Tyskland, Berlin, 2015

Personligt kan jeg godt lide billeder der har én ting i fokus, og dermed at baggrunden evt. bliver sløret. Her på billedet ser i hvordan nøglen, samt slik poserne er i fokus, mens glassene og gardinerne kun sløret står i baggrunden. Denne 

effekt kaldes repoussoir-effekten, der simpelt på fransk betyder, at frembringe et indtryk af at der er en afstand mellem forgrunden og baggrunden. Generelt set, kan man beskrive kunst, som en illusion. Da kunstneren oftest prøver, at frembringe disse såkaldte rum i billedet. Ligegyldigt foto eller maleri. Disse rum, skaber dybden i billedet, ved evt. hjælp fra overlapninger eller sløret baggrund. 

Statiske og dynamiske billder

foto: Lærke Laura Simonsen, Herning gym.
2015

Vi er nu rigtig gået igang med billedkunstfaget på gymnasiet. Vi arbejder daværende med statiske og dynamiske billeder. Vi snakker om hvad forskellene er, vi har bl.a. lært hvilke symboler der karakteriserer det enkelte billede.

Hvis vi starter med de statiske billeder så er det de følgende "tegn" der beskriver dem:

1. horisontale og vertikale linjer (lodret og vandret)

2. helt runde cirkler 

3. trekanter er placeret korrekt (står på 2 fødder) 

Hvis vi derimod snakker om dynamiske billeder skal man lede efter disse såkaldte "tegn":

1. diagonale linjer 

2. ovaler 

3. væltede linjer (generelt ulige linjer/linjer i bevægelse)

4. når trekanten er placeret på toppen (kun én fod) 

Vi har sammen i grupper selv fået lov til at tage et par billeder, her ser i vores forsøg på at lave et statisk billede. Efter billedet var taget gik det op for os, at vi faktisk også havde nogle dynamiske træk. Da billedet bliver taget fra denne vinkel, gør det at billedet får en dybde, hvilket også indikerer et dynamisk billede.