Menneskekroppens idealproportioner

Skitser:

Menneskekroppen er i sig selv unik, hvilket gør det ekstra svært at tegne den ideelle krop. Min første tegning er ud fra "hukommelsen", hvilket ikke lever op til den realistiske menneskekrop. Trods det kan man dog stadig se hvad det forestiller, nemlig en pige. Efter at have set Leonardo da Vinci's syn på mennesket og dets krop, kunne man hurtigt finde ét par fejl i min første skitse. Herefter lavede jeg endnu et billede af den såkaldte ideelle krop, ved at dele papiret op i 8 lige store dele, burde vær "kasse" indeholde én krops del. Foreskellene på de 2 tegninger er nemme at se, da skitse nummer 2 burde leve mere op til det realistiske billede af kroppen. Benene er kortere og kroppen bredere, hvilket tyder på at første skitse forestiller hvordan man gerne ville have kroppen så ud, istedet for den realistiske.


Teori om Leonardo da Vincis menneskesyn: 
I denne opgave arbejde jeg sammen med Olivia, min makker. Leonardo mente at mennesket var placeret i midten af universet og at det kunne tage enhver. I hans tegning har han lavet en mand i både en cirkel og en firkant. Ved at hjælp af de matematiske regler for pi, mente de, at man ikke kunne lave en cirkel inde i en firkant, men derfor viste Leonardo at menneskets krop kunne gøre det. Det viser at Leonardos menneskesyn var at han syntes mennesket var unik og, fordi de er i midten af universet, så de er hverken guder eller dæmoner.

Se & Hør

En brik i et puslespil:

Vi har her op til jul arbejdet med maleriet "Starry Night" af Vincent van Gogh, der blev malet i år 1889, hvilket også var året før han tog livet af sig selv. Klassen fik tildelt opgaven, at vi i vores makkerpar skulle male én brik i maleriet. Hvorefter alle brikkerne skulle samles til fremvisning på skolens Se & Hør aften. Her på billederne kan man følge processen af Rebecca og min brik, der forestiller vinden hen over nattehimlen. Vi startede med vores skitse og byggede derefter flere og flere detaljer på. En af udfordringerne i denne opgave var at få de tydelige penselstrøg, som van Gogh gjorde meget i, med i billedet. Herudover var det virkelig sjovt at se hvordan brikkerne hver for sig, virkede helt forskellige, men så snart de blev sat sammen til én helhed, var det som om alle havde snakket sammen om farvebrug osv. Jeg var selv til stede unde Se & Hør aftenen og blev da lettere overrasket over det fine resultat.

Farvemosaik #2

Få kvalitetsfarver

Mange kvalitetsfarver

Treklang

Kvalitets- og kvantitetskontrast:
kvantitative farver er også det vi kalder brækkede farver, altså farver der modsat de kvalitative farver ikke skinner lige så meget igennem på billederene. Kvantitative farver samler ikke opmærksomhed i sig selv, men selve arealet af farven har den større betydning. De kvalitative får modsat rigtig hurtig din opmærksomhed, da selv en lille klat fanger blikket. En stærk kvalitativ farve er f.eks. rød. På billederne ser vi hvordan den røde farve skinner igennem ligemeget areal.
Treklangs kontrast:
Her har vi lavet en treklang, ved hjælp af farverne rød, blå og gul. Det er farver der fordeles kvantitativt på maleriet, så der er mest af den første farve, anden mest af den anden og self. mindst af den sidste farve. kunstnere brugere sjældent lige meget af hver farve.