dekonstruktivisme - praktisk øvelse

I denne øvelse fik vi til opgave at tegne et hvilket som helst dyr, dog kun korrekturlinjen. herefter skulle vi såkaldt destruerer den, i form af at klippe den ud i flere mindre dele. Dyrets korrekturlinje blev tegnet og klipper ud på både hvidt og sort papir, hvorefter jeg igen skulle lime mine "brikker" fast på endnu et sort stykke papir. Stykke efter stykke blev de limet på, og resultatet fremkom i et 3D billede - eller en dekonstruktivistisk bygning. Man kan i det nye værk ikke genkende min, ellers flotte, blæksprutte, hvilket passer til dekonstruktivismens kendetegn, at det bl.a. er utraditionelt, kaotisk, ustabilt og asymmetrisk. 

Heart

Forleden dag var vores klasse, samt 3 andre klasser ude og besøge Heart-museet i Herning. Selve rundvisningen, vil jeg ikke gå i dybden med, da vi desvære var flere elever der så den uinteressant, udetaljeret og usammenhængende. Trods den vage rundvisning, på det ellers fangende museum, havde vi overordnet set en god eftermiddag, hvor vi tilmed dykkede ned i selve bygningens konstruktion, modernistiske samt dekonstruktivistiske træk. Nedenfor har jeg lavet en mindre collage, hvori et lille udklip af dagen indgår - der ses både bygningudseendets karakteristika, men også museets indhold. Vi så blandt andet på ydermurernes unikke struktur, der gemmer den historisk symbolik med krøllede skjorter, hvilket ses i billedet øverst til venstre, hvorpå min klassekammerat Mille mærker de "rå" vægge. I det store billede øverst til venstre ses ét af de to udstillings-haller, hvor man kan se, at arkitekturen har taget hensyn til malerierne - altså hvorvidt de tåler sollys eller ej. Overordnet set består museet af en fin samling af bl.a. Piero Manzonis værker.

modernisme og dekonstruktivisme

Modernisme: 

I modernistisk arkitektur fokuserer, man på udtrykkene ”Form follows function” og ”Less is more”, hvorimod man hos dekonstruktivismen forholder sig til ”less is a bore” og ”form follows fantasy”. Disse to udtryk beskriver netop, hvordan man arbejder med arkitekturen og dens funktioner, da man i høj grad centraliserer funktionen af den enkelte inventar, og derigennem ”skærer man ned” på ubetydelige detaljer, som før var vigtige for udseendets skyld. Walter Gropius er arkitekten bag Bauhaus i Dessau fra 1925, hvor man ser de modernistiske træk nærmest skinne igennem. De mange vinduer lukker det naturlige lys ind i bygningen, hvilket bliver værdsat, selve bygningen indeholder utallige symmetriske figurer, der igen er et kendetegn. Én ting denne bygning opfylder, er menneskets krav til enkelthed og funktionalitet. Man ser tydeligt opdelingen udefra, ved hjælp af de små balkoner.

Dekonstruktivisme  

·         Bygningen er et museum der ligger i Berlin og er lavet af Daniel Libeskind i år 1998. Det er det jødiske museum og er bygget til at være det.

·         Bygningen er dekronstruktivitisk da den er asymmetrisk og har en irrationel opbygning, da væggene og gulvet er skæve. Det er også med til at give det en helt speciel oplevelse at være i museet. Bygningens linjer er diagonale og knækker over, hvilket medvirker til at gøre bygningen dynamisk.

·         Bygning får ikke meget lys fra omverdenen ind, hvilket for det første er et virkemiddel til at give de besøgende en følelse af at være indelukket ligesom jøderne i 2. verdens krig. Men det er også en modsætning til modernisme

Form follows fantasy

·         Dette udtryk passer godt til dekonstruktivisme da det fortæller at formen føler fantasien, det ligner på ingen måde en traditionel bygning. Den er abstrakt og bygget af nogle klare byggeklodser. Det er en slags anti-arkitektur da den gør op med det normale arkitektur og hvad der forventes af det. Det skaber kaos.

·         Et andet udtryk er Less is a bore, hvilket er en modsætning af modernisme hvor man siger less is more. Det hænger sammen med dekonstruktivisme da det utraditionelt og det kan ikke blive for meget. 

I denne øvelse har jeg samarbejdet med Olivia. 

Arkitekturanalyse af Operahuset:

Funktion:

Til daglig anvendes Jørn Utzons operahus, til operaer og teaterstykker, hvilket navnet også henviser til.

Konstruktion:

Operahuset er placeret på en platform, med front ud i havet, hvilket er én af de grunde til at ”taget” har udformningen, som den har. ”Taget” er formet af flere skaller, der pga. placeringen, kan symboliserer skibenes sejl eller bølgetoppene fra havet. Bygningens bærende del er grundplanen, da det er den stabile og massive del af bygningen. Over den rustikke grundplan ses det mærkværdige og iøjnefaldende tag. Konstruktionen er tydelig og lavet af granit, mens tagpartiet er dannet af hvide fliser. Bygningen udstråler styrke og holdbarhed, da den står meget massivt, men stadig let og elegant. Bygningen indeholder mange åbninger i forhold til taget, derudover er grundplanen relativt lukket med enkelte vinduespartier. 

Udtryk/udseende:

Vi har den vertikale grundplan, under den horisontale tagpartiet. Konstruktionen er tung og lukket, mens at taget igen er åbent og let. Da der ikke ses nogle søjler eller lignende er den bærende. På grund af de få åbninger konstruktionen har, er den massiv, dog giver taget den igen egenskaben åbnehed og variation. Materialerne der er brugt er uorganiske. Bygningen er stedsspecifik pga. placeringen i vandet, hvilket gør at omgivelserne kommer helt tæt på bygningen.

Bygningens ide:

Den er bygget i den modernistiske tid, hvilket afspejler sig i de få overflødige detaljer, altså har det meste en bestemt funktion eller symbolisme. 

Schröder huset:

                                                                                  

Modernistiske træk ved Schröder-huset:

- Geometrisk
- Primære farver
- Mange og store vinduer
- Søjler

- Statisk
- funktionel


Jeg har nu omdannet bygningen, så den har fået dekonstruktivistiske træk. Dvs. at huset har opnået karaktertræk som asymmetri, dynamik, utraditionelt og abstrakt. Det har jeg gjort ved at tilføje linjer på selve huset, men ikke mindst også inde i vinduerne. Herved har jeg tilføjet ting, uden nogen form for funktion.

Modernisme på Herning Gym:

Den modernistiske arkitektur har visse krav, hvoriblandt geometri, fleksibilitet i grundplan, minimalisktisk, effektivitet, primærer farver, ikke rumopdelt, renset formsprog uden ornament. Hvidt med enkelte farver hører ind under. Derudover er det også vigtigt at det er et hus der generelt opfylder menneskenes krav, og at enhver har råd til huset, derfor, trods det flotte udseende, må det faktisk ikke være for dyrt, da det ellers ikke kan masse produceres.
Ét krav alle modernistiske bygninger lever op til er de store eller mange vinduer, hvilket giver huset åbenhed og frihed. Trods de mange flotte detaljer husene ejer, kan man mene at de simpelthen bliver for upersonlige.

Vi blev sat for opgave at lede efter såkaldte modernistiske træk på skolen, Herning Gymnasium, hvilket der var overraskende mange af. Nedenfor ses en collage af de med tydelige træk. 

1. Trapperne: Viser effektivitet, da intet er placeret i tilfældighed, og trapperne får derfor en anden egenskab. 

2. Kantinen: En firkantet "kasse" af glas, hvilket er ret så modernistisk. 

3. Grønnegården: Paceret i centrum, dannet af en masse geometriske figurer og så endda omringet af vinduer. 

4: Aulaen: Her ser man den primære farve rød der skinner igennem den ellers hvide skole. 

5: Gangene: Man kan direkte følge de rette linjer, horisontale og vertikale linjer, ned langs gangen. 

Skulpturanalyse - mennesket i bevægelse:

Jeg har denne gang lavet en abstrakt organisk figur ved hjælp af sort ostevoks. Jeg valgte en skitse fra nettet, da mine egne croquis-skitser ikke var tilstrækkelig gode. Først skulle jeg danne et "skelet" ud af både tykt og tyndt ståltråd, hvorefter jeg kunne modellere voksen om "skelettet". Til dette var det vigtigt at opvarme ostevoksen, enten med hænderne eller en hårtørre, da voksen i sig selv er et hårdt materiale. Ostevoksen har dog også visse ulemper, fordi at den under opvarmning smelter (som f.eks. en varm sommerdag i vinduet kan forsage), men også at detaljer kan være svære at få frem. 

Min figur er 14,5 centimeter høj, taktil, åben og dynamisk. Figuren er mindre end et almindeligt menneske, og derfor er skalaen ikke-naturlig, dog er figuren stadig figurativ på grund af at selve figuren forestiller et menneske. Dét at figuren er taktil betyder, at man har en fornemmelse om hvordan figuren føles, i dette tilfælde hård og ujævn. Figuren står med armene til hver sin side hvilket indikere åbenhed, og medfører diagonale linjer altså dynamik + at den står i sit pregnante øjeblik. 

Hvis jeg skal komme ind på lidt symbolik, så har jeg (ubevidst) lavet det ene ben en tand større end resten af kroppen. Hvis en, udover mig selv, skulle analysere min voks-figur kunne man frembringe at benet måske kunne symbolisere, at selv større personer kan være smukke ballerinaer, hvilket voks-figuren netop forestiller.