Jeg har denne gang lavet en abstrakt organisk figur ved hjælp af sort ostevoks. Jeg valgte en skitse fra nettet, da mine egne croquis-skitser ikke var tilstrækkelig gode. Først skulle jeg danne et "skelet" ud af både tykt og tyndt ståltråd, hvorefter jeg kunne modellere voksen om "skelettet". Til dette var det vigtigt at opvarme ostevoksen, enten med hænderne eller en hårtørre, da voksen i sig selv er et hårdt materiale. Ostevoksen har dog også visse ulemper, fordi at den under opvarmning smelter (som f.eks. en varm sommerdag i vinduet kan forsage), men også at detaljer kan være svære at få frem.
Min figur er 14,5 centimeter høj, taktil, åben og dynamisk. Figuren er mindre end et almindeligt menneske, og derfor er skalaen ikke-naturlig, dog er figuren stadig figurativ på grund af at selve figuren forestiller et menneske. Dét at figuren er taktil betyder, at man har en fornemmelse om hvordan figuren føles, i dette tilfælde hård og ujævn. Figuren står med armene til hver sin side hvilket indikere åbenhed, og medfører diagonale linjer altså dynamik + at den står i sit pregnante øjeblik.
Hvis jeg skal komme ind på lidt symbolik, så har jeg (ubevidst) lavet det ene ben en tand større end resten af kroppen. Hvis en, udover mig selv, skulle analysere min voks-figur kunne man frembringe at benet måske kunne symbolisere, at selv større personer kan være smukke ballerinaer, hvilket voks-figuren netop forestiller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar