Modernisme på Herning Gym:

Den modernistiske arkitektur har visse krav, hvoriblandt geometri, fleksibilitet i grundplan, minimalisktisk, effektivitet, primærer farver, ikke rumopdelt, renset formsprog uden ornament. Hvidt med enkelte farver hører ind under. Derudover er det også vigtigt at det er et hus der generelt opfylder menneskenes krav, og at enhver har råd til huset, derfor, trods det flotte udseende, må det faktisk ikke være for dyrt, da det ellers ikke kan masse produceres.
Ét krav alle modernistiske bygninger lever op til er de store eller mange vinduer, hvilket giver huset åbenhed og frihed. Trods de mange flotte detaljer husene ejer, kan man mene at de simpelthen bliver for upersonlige.

Vi blev sat for opgave at lede efter såkaldte modernistiske træk på skolen, Herning Gymnasium, hvilket der var overraskende mange af. Nedenfor ses en collage af de med tydelige træk. 

1. Trapperne: Viser effektivitet, da intet er placeret i tilfældighed, og trapperne får derfor en anden egenskab. 

2. Kantinen: En firkantet "kasse" af glas, hvilket er ret så modernistisk. 

3. Grønnegården: Paceret i centrum, dannet af en masse geometriske figurer og så endda omringet af vinduer. 

4: Aulaen: Her ser man den primære farve rød der skinner igennem den ellers hvide skole. 

5: Gangene: Man kan direkte følge de rette linjer, horisontale og vertikale linjer, ned langs gangen. 

Skulpturanalyse - mennesket i bevægelse:

Jeg har denne gang lavet en abstrakt organisk figur ved hjælp af sort ostevoks. Jeg valgte en skitse fra nettet, da mine egne croquis-skitser ikke var tilstrækkelig gode. Først skulle jeg danne et "skelet" ud af både tykt og tyndt ståltråd, hvorefter jeg kunne modellere voksen om "skelettet". Til dette var det vigtigt at opvarme ostevoksen, enten med hænderne eller en hårtørre, da voksen i sig selv er et hårdt materiale. Ostevoksen har dog også visse ulemper, fordi at den under opvarmning smelter (som f.eks. en varm sommerdag i vinduet kan forsage), men også at detaljer kan være svære at få frem. 

Min figur er 14,5 centimeter høj, taktil, åben og dynamisk. Figuren er mindre end et almindeligt menneske, og derfor er skalaen ikke-naturlig, dog er figuren stadig figurativ på grund af at selve figuren forestiller et menneske. Dét at figuren er taktil betyder, at man har en fornemmelse om hvordan figuren føles, i dette tilfælde hård og ujævn. Figuren står med armene til hver sin side hvilket indikere åbenhed, og medfører diagonale linjer altså dynamik + at den står i sit pregnante øjeblik. 

Hvis jeg skal komme ind på lidt symbolik, så har jeg (ubevidst) lavet det ene ben en tand større end resten af kroppen. Hvis en, udover mig selv, skulle analysere min voks-figur kunne man frembringe at benet måske kunne symbolisere, at selv større personer kan være smukke ballerinaer, hvilket voks-figuren netop forestiller. 

Croquis-øvelse

Vi blev stillet til opgave at skitsere vores klassekammerater, under en croquis-øvelse. Udfordringen ved denne opgave var tiden, da man på meget kort tid skulle fremstille noget, som faktisk lignede noget. Jeg er ikke en specielt god tegner, hvilket også kommer til udtryk i tegninger, men trods det kan man da ane hvad motivet var. Jeg har valgt 2 motiver, tegnet på gråt karton med en blyant. Under en sådan croquis-øvelse skal man, som set nedenfor, fokusere på kroppen istedet for ansigt og detaljer i det hele taget.